Demokrati i krise ?

 

Danmark har været et demokratisk land i mere end halvandet hundrede år. Der har været kriser undervejs, men ikke nogen, som har rokket ved tilslutningen til demokratiet. Opbakningen til demokratiet er kolossal, men det er ikke det samme som, at danskerne finder det velfungerende. Hvis man kigger nærmere efter, så er der faktisk tegn i sol og måne på, at der er meget stor plads til forbedring.

 For det første er danskerne mildt sagt ikke begejstrede for deres politikere. Det kommer til udtryk igen og igen. Alligevel vakte det opsigt i foråret, da en Nordsat-undersøgelse viste at danskerne havde historisk lav tillid til politikerne. Kun 29 procent svarede at de har ”ret stor” eller ”meget stor” tillid til danske politikere i almindelighed. I en Gallup-undersøgelse svarede 74 af vælgerne at:  “De fleste politikere er mere optaget af at blive genvalgt end af at gennemføre deres politik”. Radius har undersøgt faggruppers troværdighed i mere end 10 år, og politikerne ligger konstant suverænt i bunden – under brugtvognsforhandlere og journalister.

 Det går faktisk heller ikke så godt for partierne. I 1960 havde partierne knap 600.000 medlemmer. I 2017 var tallet faldet til cirka 140.000. I 1960 havde det største parti Socialdemokratiet mere end en kvart million medlemmer. I 2017 var det skrumpet til 40.000. Det er altså kun nogle ganske få procent af befolkningen, som har lyst til at være medlem af et politisk parti. Og selv om en stor del af vælgerne trofast går hen og stemmer ved valg efter valg, så tyder tallene på, at de er tilfredse med det, som de får ud af deres stemmer: Ved de seneste valg har 4 ud af 10 vælgere stemt på et andet parti end ved forrige gang.

 Den politiske proces er danskerne heller ikke tilfredse med. I en undersøgelse fra Danmark statistik svarede 69 procent nej at de oplever at man bliver hørt og taget alvorligt i forbindelse med nationale politiske beslutninger. Den stadigt mere udbredt brug af spin gør næppe tingene bedre.

 Ovenstående er dog langt fra et dansk fænomen. I store dele af den vestlige verden er der politisk opbrud. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal forsøge at rette op på tingenes tilstand. Det er helt oplagt at søge inspiration de steder, hvor befolkningen er meget tilfredse med deres folkestyre. Det er tilfældet i Schweitz. Her udøves en høj grad af direkte demokrati. Der afholdes nemlig mange folkeafstemninger, og det er vel og mærke befolkningen og ikke politikerne, som bestemmer hvad der skal stemmes om. Politikerlede er der ingen grund til at have, for politikerne betyder ikke ret meget, de har et arbejde ved siden af og parlamentet arbejder kun i få måneder. Fælleslisten går ind for, at danskerne får mulighed for at bestemme mere selv – uden om politikerne.    

 

1/8-2019

Del på facebook:
Go to top
Template by JoomlaShine