Klimaet – den nye religion

 ”Vi skal stoppe klimaforandringerne”. Citatet kan i forskellige udgaver tilskrives Gitte Seeberg, Pernille Skipper, Martin Lidegaard og mange mange andre. Men udsagnet er ret beset noget nonsens. Jorden har nemlig altid været igennem voldsomme klimaforandringer, og det vil den blive ved med, selv om den menneskelige påvirkning af klimaet helt stopper. Tilbage i historien er jorden skiftes vis blevet koldere og varmere. Vandstanden i havene er steget og faldet, og kystlinjerne har ændret sig til det ukendelige. Ind til afslutningen af den sidste istid var Danmark for kold til beboelse. I bronzealderen var klimaet til gengæld meget mildere end nu. I vikingetiden holdt nordboerne både heste og køer på Grønland. Senere blev jorden ramt ad den såkaldte ”lille istid”, som varede fra den sene middelalder til omkring 1850. Det betyder logisk nok at Grønlands isdække var størst for cirka 150 år siden. Så med eller uden menneskelig påvirkning er det altså forventeligt at indlandsisen smelter. Det er fremhævet som et katastrofescenarie, at hvis alt is i Grønland smeltede, så ville vandstanden i verdenshavene stige 7 meter. Men selv om den nuværende afsmeltning fortsætter uforandret, så vil Grønlands is først være smeltet om 5000 år.

 Den største klimamæssige trussel mod menneskeheden er faktisk ikke varmere vejr, flere storme eller havstigninger, som nogle politikere fremmaner. Det er slemt nok, men en ting slår alt andet: En ny istid som den forrige vil totalt umuliggøre al menneskelig beboelse i Danmark. 

 En del af klimadebatten handler om at klimaforandringerne medfører at nogle dyrearter uddør. Det er korrekt, men det er der absolut intet nyt i. Dyrearter uddør og nye arter opstår, det er en helt naturlig del af evolutionen. Langt de fleste dyrearter, som har eksisteret på denne klode, er uddøde – og det gjorde de vel og mærke for længe siden uden nogen form for menneskelig påvirkning.

 Men misforstå nu ikke: Det er uden for enhver rimelig tvivl, at menneskelig aktivitet påvirker klimaet. Drivhusgasser – herunder CO2 – gør kloden til et varmere sted end den ellers ville være. Der bør også være enighed om at gøre menneskelig påvirkning af klimaet så lille som muligt. Men det bør ske med omtanke og med et fornuftigt forbrug af ressourcer.

Den varslede klimalov er et eksempel på at klimadebatten nærmest har fået et religiøst islæt, for den påtænkte 70 procent reduktion af Danmarks udledning af CO2 er ren symbolpolitik. Danmarks udledning af CO2 udgør en promille af CO2-udledningen på verdensplan, så i sig selv vil en reduktion af Danmarks CO2-udledning ikke betyde noget. Ret beset var det bedre at investere samfundets ressourcer i forskning og ny teknologi, som vil have en virkning over hele kloden. Det kunne f.eks. være et mål at udvikle fusionskraftværker. Tænk hvis vi kunne træffe beslutninger baseret på fornuft i stedet for på følelser og katastrofescenarier.

 

30/10-2018