18. Udenrigspolitik, EU og forsvarspolitik

Vi betragter FN-medlemsskabet som en hjørnesten i dansk udenrigspolitik. Danmark skal engagere sig politisk - men ikke militært - i kampen for frihed, lighed og demokrati i verden. Danmark kan dog deltage i et fredsbevarende engagement i FN-sammenhæng. Vi mener, at såvel den danske stat som det danske civilsamfund bør hjælpe i katastrofesituationer rundt omkring i verden. Vi finder det til gengæld nødvendigt at individualisere den danske udviklingsbistand, således at det i højere grad er civilsamfundet end staten, der løfter denne vigtige opgave. Det kan f.eks. gøres gennem en ordning, som kendes i forbindelse med medlemskab af folkekirken, altså en særlig skat som opkræves blandt borgere, som er med i ordningen. Målet er på denne måde at nå FN’s anbefaling om at bistanden er på 0,7 % af BNI. Danmarks forsvar skal kunne hævde vores suverænitet. Vores eget forsvar vil ikke i alle krisesituationer være stærkt nok, og derfor betragter vi NATO-medlemsskabet som en grundsten i dansk sikkerhedspolitik. Vi vil kun lade Danmark gå ind i et fredsskabende engagement udenfor landets grænser i NATO-sammenhæng. Vi er tilhængere af EU som et samarbejde mellem suveræne stater. Men vi ønsker hverken at blive påtvunget velfærdsturisme, fælles asylpolitik eller en bevægelse af arbejdskraften over landegrænserne, der medfører løndumping.